Indmeldelse
Indmeldelse sker ved personligt fremmøde på Byggeren.
Ingen fremmødekontrol
I modsætning til SFO I er der ingen fremmødekontrol eller opsynspligt på Byggeren.
Børnene kan frit komme og gå, som de selv ønsker.
Venteliste
Vi følger de gældende regler i Rødovre Kommune.
Det betyder, at jeres barn først kan skrives på Byggerens venteliste fra den 1. januar det år jeres barn kan starte i 0.klasse..
Der er en aktiv venteliste og jeres barn kan derfor formentlig ikke starte med det samme. Kontakt os for mere information og en snak.
Opskrivning på venteliste
Ved personlig fremmøde udfyldes et stamkort (A6 format) og barnet bliver sat bagerst på ventelisten.
Når der bliver plads
Vi kontakter dig/jer, så snart der bliver plads til dit/jeres barn på Rødovre Byggelegeplads.
Hvis du/I skal tænke over det, har du/I 8 dage til svare tilbage. Hører vi ikke fra dig/jer inden de 8 dage frafalder tilbuddet.
Hvis du/I takker ja tak:
- Før dit/jeres barn kan starte, skal du/I og dit/jeres barn komme ned på Rødovre Byggelegeplads og udfylde en hvid indmeldelses blanket (A4 format). Samtidig får du/I en introduktion til Rødovre Byggelegeplads og en velkomstfolder. Du/I vil også blive inviteret til en rundvisning sammen med andre der skal starte samtidig. Alt dette informeres du/I om i telefonen når vi ringer.
Hvis du/I takker nej tak:
- Hvis du/I ikke mener det er lige nu barnet skal starte på Rødovre Byggelegeplads kan du/I ønske en startdato 2 år ud i fremtiden. Vi vil så kontakte dig/jer når vi kommer nærmere denne dato.
Bemærk at
Rødovre Byggelegeplads har løbende ind og udmeldelse. Vi kan derfor ikke garantere at der vil være en plads på det ønskede tidspunkt.
Vi tilbyder kun en plads 3 gange. Hvis der ikke takkes ja tak til en plads en af de 3 gange vil vi annullere/nulstille opskrivningen på listen.
Udmeldelse
Når I vil udmelde jeres barn skal I gøre det via den digitale pladsanvisning på Rødovre Kommunes hjemmeside eller via borger.dk.
Det vil ved udmeldelse være rigtigt godt I orienterer os om det, så vi evt. også kan få en samtale om mulige årsager til udmeldelsen. Desuden kan det være, at der skal laves en aftale om, hvad der skal ske med barnets kanin og om der evt. skal afvikles gæld for foder.
Læs mere på kommunens hjemmeside
Byggelegepladserne administrere selv deres ventelister. Opskrivningen til ventelisten sker på byggelegepladserne. Børnene kan opskrives på ventelisten, når de er begyndt i skole.
Læs om venteliste osv. i fritidstilbud, se under bilag 9., på Rødovre Kommunes hjemmeside ved at klik her.