Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Byggerens historie

Rødovre Byggelegeplads åbnede i 1964 efter initiativ af den daværende stadsarkitekt i Rødovre kommune, Børge Lorentzen.

Den 12. august 1964 slog Rødovre Byggelegeplads dørene op for kommunens børn.

Det var ikke landets første byggelegeplads, den ære tilfalder Skrammellegepladsen i Emdrup, der åbnede i 1943.

I Rødovre var det den daværende stadsarkitekt, Børge Lorentzen, der kunne se behovet for bedre legemuligheder for de mange børn, der boede i Rødovres mange nye sociale boliger.

De første tre år holdt byggelegepladsen til på en grund, man havde lånt af dagligvarekæden Irma, og Børge Lorentzen fik også en aftale med lokale entreprenører om at give børnene brædder og søm.

I 1967 flytter Rødovre Byggelegeplads til sin nuværende placering, en kommunalt ejet grund.

I dag har byggelegepladsen mere end 22.000 kvadratmeter til rådighed.

Rødovre Byggelegeplads er kendt for at være den første, der havde mange dyr.

De første byggelegepladser havde måske et hønsehold eller en enkelt kanin i fællesskab. Men meget tidligt begyndte man her at have en stor flok geder og mange kaniner (Den dag i dag over 200 dyr)

Indendørsarealet er på ca. 300m2, med fællesareal og forskellige værksteder. Udendørs er der, foruden børnenes egne grunde, bålplads, soppebassin, en kanin-agility bane, en lille "skov" og nogen gange en sø.  

Tidligere talte man om, at børnene på en byggelegeplads skulle have mulighed for at lege med ILD, JORD, VAND  OG LUFT.

Disse elementer er stadige aktuelle, men efterhånden som nye behov har vist sig, er sporten også blevet hverdag på Rødovre Byggelegeplads. Til dette er der bl.a. indrettet en asfalt-bane, som især bliver brugt til fodbold og rullehockey. Desuden har vi fået etableret en beach-volley bane og en trampolin, der bliver flittigt brugt i sommerhalvåret.

Der er tilmeldt i alt 230 børn i alderen 7 til 18 år på Rødovre Byggelegeplads. Derudover bliver den dagligt brugt af institutioner og beboere i nærområdet.

Rødovre Byggelegeplads er i dag markeret som værdifuldt kulturmiljø i Rødovre Kommune og bliver derfor bevaret på bedst mulige vis at politikkerne. Dette er læses om i kommunens publikation: VÆRDIFULDT KULTURMILJØ I RØDOVRE KOMMUNE

Film fra historisk arkiv

Rødovre Byggelegeplads anno 1967

Filmen er fra 1967 hvor Byggeren flyttede fra Fjelhammervej til Nyholms Allé